Oversætter: Mich Vraa
Blod er et langt stykke hen ad vejen et velskrevet uhygges-gys. Det virkede i hvert fald på denne læser.
Et fly lander i JFK i New York og få sekunder efter går al strømmen og flyet står dødt hen på landingsbanen, uden at reagere på kontroltårnets kalden over radioen. Da flyet bliver undersøgt viser det sig at alle ombordværende på nær fire er døde.
Epf, der arbejder med smittefarlige sygdomme og sygdomsspredning, bliver kaldt til stedet, fordi dødsfaldene virker temmelig mistænkelige. Han tager af sted, undersøger med sin kollega, Nora, de døde og får de fire overlevende indlagt.
Så tager historien fart. På en fin måde lader forfatterne læseren følge de fire overlevende og følge, hvordan de alle som en bliver smittet af en frygtelig "sygdom".
En sygdom der fører tilbage til tidligere end de tidligste tider, hvor et væsen der kaldes Sardu, lever af menneskers blod. En jødisk dreng, Abraham Setrakian, møder Sardhu i en koncentrationslejr under anden verdenskrig, og han sværger, at han vil nedkæmpe væsenet.
Denne ed fører Eph, Nora, Setrakian og i sidste ende også en skadedyrsbekæmper sammen i kampen mod det onde.
Den vinkel som forfatterne beskuer myten om vampyrer fra er ny og meget forfriskende. Det er en helt anden måde at angribe emnet på, end jeg har set før, og det vinder bogen meget ved.
Plottet holder gennem hele bogen, og de første 250 sider er virkelig spændende, med tendens til nogle gange at blive ligefrem ulækre. Men man bliver alligevel nødt til at læse videre.
Desværre mistede bogen lidt pusten på de sidste hundrede sider. Der var, som om at det der med at få spundet alle enderne sammen til sidst på en måde blev så praktisk, at det drænede historien for den intense spænding, der ellers prægede den.
Alligeve vil jeg varmt anbefale Blod, hvis man er til spænding, en smule splat og gys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar