søndag den 23. maj 2010

Opmålingen af verden, Daniel Kehlmann

De to tyske forskere Alexander von Humboldt og Carl Friedrich Gauss giver sig i slutningen af det 18. århundrede til at opmåle verden på hver deres måde. Humboldt tager ud i verden og måler fysisk bjerge, stepper, vulkaner og enddog giftes virkning på egen krop, og Gauss beviser hjemme fra Göttingen at rummet er krumt. Humboldt og Gauss er hinandens modsætninger. Humboldt rejser ud og oplever verden, men interesserer sig ikke det mindste for det andet køn, og Gauss kunne ikke drømme om at forlade sit hjem, men kan ikke leve uden kvinder. Det de to forskere har tilfælles er den iver de lægger i deres forskning. Den måde hvorpå sandheden om universets love fylder alle afkroge af deres sind.

Romanen følger de to forskeres liv og forskning og beskriver også deres møde i 1828 i Berlin, hvor de begge er blevet ældre herrer. Fortællerstilen er morsom og alvorlig på en tiltagende underspillet måde. Beretningen om de to forskere er en fornøjelse at læse og kan sagtens nydes selvom man ikke er helt med på alle de videnskabelige fakta. Bogen er bestemt anbefalingsværdig, hvis man leder efter en roman med sjæl, der ikke blot skal underholde, men også få de små grå til at løbe lidt hurtigere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar